18. september 2026
Bird Bird Thai Food åbner i Herning Centret – glæd dig til thai food med masser af smag
Den 18. september får Herning Centret et nyt spisested, når Bird Bird Thai Food slår dørene op til deres nye restaurant. Og måske virker ejerne allerede bekendt? Menneskene bag har nemlig flere gange sat deres præg på Herning – blandt andet med restaurant og som fast food truck-gæst ved forskellige MCH Messecenter Herning arrangementer.
Bird Bird Thai Food har allerede et spisested i Aarhus, og nu er turen kommet til Herning. Her kan du glæde dig til thai food med udgangspunkt i de essentielle ingredienser og stor respekt for det thailandske køkken. På menuen finder du både klassiske thairetter og nye, kreative fortolkninger, der giver traditionerne et moderne twist.
Thai food – lige til at nyde på stedet eller tage med hjem
Det nye spisested kommer til at have spisepladser, så du kan slå dig ned og nyde maden i centret. Har du mere travlt, eller har du lyst til at tage dine favoritter med hjem, bliver der selvfølgelig også mulighed for at tage maden med hjem.
Bird Bird Thai Food flytter ind i det tidligere MO’RICE-lejemål overfor H&M, hvor du altså fremover kan følge duften af thai food og finde dig til rette med et godt måltid.
Du kommer nemmest frem til det nye spisested, hvis du parkerer ved indgang E. Vi glæder os til at byde spisestedet velkommen i Herning Centret – og til at se, hvad de har på menuen!