31. oktober 2025
FC Midtjylland lancerer midlertidigt butikskoncept i Herning Centret
Fra den 1. november kan man opleve et nyt og midlertidigt butikskoncept i samarbejde med FC Midtjylland. I det tidligere Kop & Kande-lejemål åbner klubben den spændende pop-up “Archive Sale”, hvor besøgende får mulighed for at udforske et udvalg af produkter fra tidligere kollektioner og eksklusive samarbejder til gode priser.
Konceptet samler elementer fra både mode og sport og giver de besøgende en sjælden chance for at opleve klubbens designunivers i et fysisk format. Sortimentet spænder fra tidligere sæsoners varer til unikke samples og limited edition-produkter, som normalt ikke er tilgængelige i de officielle salgskanaler.
Archive Sale holder åbent fra 1. november og frem til årets udgang, og alle besøgende inviteres til at kigge forbi og opleve det unikke butiksunivers midt i centret.
📍 Placering: Tidligere Kop & Kande, Herning Centret