Endnu mere legetøj til familiens mindste
Der er gode nyheder til småbørnsfamilier i Herning og omegn. Børnenes Kartel flytter nemlig i nye og større lokaler i Herning Centret – og fortsætter dermed med at være en del af centrets udvalg til børnefamilier.
Butikken forlader sin nuværende placering ved Café Fry og Søstrene Grene og flytter i stedet ind tæt på indgang B i det tidligere Skechers-lejemål overfor ONLY.
De nye omgivelser giver plads til endnu mere af det univers, som mange børnefamilier allerede kender og elsker. Med flere kvadratmeter får butikken mulighed for at udvide sortimentet med endnu mere legetøj, praktiske produkter og inspiration til familiens mindste medlemmer.
Hos Børnenes Kartel glæder teamet sig til at tage hul på det næste kapitel i de nye lokaler.
'Vi er utrolig glade for fortsat at være en del af Herning Centret, og de nye lokaler giver os mulighed for at skabe en endnu bedre butikoplevelse for vores kunder. Vi får blandt andet mere plads til vores populære brands som Jellycat og Konges Sløjd samt en større og endnu bedre babyafdeling', fortæller teamet bag Børnenes Kartel.
Den nye butik åbner fredag d. 12. juni kl. 10, hvor kunderne kan opleve de nye omgivelser for første gang.