Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Fællesspisning med March mod Ensomhed
Kom med til en hyggelig aften i fællesskabest tegn, når Herning Centret inviterer til fællesspisning mod ensomhed i forbindelse med March mod Ensomheds etape i byen 🌟
Mandag d. 7 oktober når March mod Ensomhed nemlig til Herning på den 2000 kilometer lange rute gennem hele Danmark, før turen går videre mod Brande dagen efter.
Det koster 85 kr. at deltage i fællesspisningen. Middagen er arrangeret af Herning Centret i samarbejde med March mod Ensomhed og Frivilligcenter Herning. Middagen foregår nede i D'let Det Grønne Køkken (ved indgang A), som serverer en lækker asiatisk inspireret buffet - all you can eat, og én gratis Coca Cola, Cola Zero eller vand 🥗🍜🍖
Under fællesspisningen vil Patrick Cakirli, initiativtageren bag March mod Ensomhed, fortælle lidt om initiativets historie og formål.
Kom med, og mød en masse nye mennesker – og nyd en skøn aftensmad i fællesskabets tegn 🤗
Tilmeld dig fællesspisningen her
Hvornår: Mandag d. 7 oktober kl. 18.00.
Hvor: Centertorvet i Herning Centret
Om March mod Ensomhed
Hver sommer går Patrick Cakirli, manden bag March mod Ensomhed, 2.000 kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed. Med marchen samler han penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år støtter særligt udvalgte organisationer, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til TUBA – en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 14 til 35 år, der er opvokset i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
Konceptet er simpelt: Patrick må kun gå, når der er andre, der går sammen med ham – ellers skal han stå stille. På den måde bliver marchen et symbol på vigtigheden af fællesskab.
Tirsdag d. 8 oktober går Patrick og March mod Ensomhed videre fra Herning til Brande. Marchen går fra Minihøjskolen Herning kl. 8, og du kan læse mere om turen.
Sådan støtter du den gode sag
Kom med til et par dage i fællesskabets tegn, hvor vi sammen sætter fokus på ensomhed. Du kan støtte op om kampen mod ensomhed ved at deltage i vores fællesmiddag eller ved at gå med i marchen.