Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →March mod Ensomhed - Herning til Brande
Gå med i en god sags tjeneste, når March mod Ensomhed rammer Herning til Oktober
Hver sommer går Patrick Cakirli, manden bag March mod Ensomhed, 2.000 kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed. Med marchen samler han penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år støtter særligt udvalgte organisationer, som forebygger og afhjælper ensomhed.
Konceptet er simpelt: Patrick må kun gå, når der er andre, der går sammen med ham – ellers skal han stå stille. På den måde bliver marchen et symbol på vigtigheden af fællesskab.
Gå med i kampen mod ensomhed
March mod Ensomhed går i år igennem 81 kommuner – og til oktober rammer den altså Herning, hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Mandag d. 7 oktober afholder vi fællesspisning mod ensomhed, når marchen rammer Herning.
Det koster 99 kr. at deltage i fællesspisningen, og alt overskud går ubeskåret til Ensomhed Danmarks Landsindsamling. Middagen er arrangeret af Herning Centret i samarbejde med March mod Ensomhed og Frivilligcenter Herning. Til fællesspisningen bliver der serveret lækker buffet af D'let Det Grønne Køkken 🥗🍜🍖
Læs mere her
Tirsdag d. 8 august går marchen videre fra Herning mod Brande, hvor du kan gå med i kampen mod ensomhed. Du behøver ikke at gå med hele vejen – alle skridt tæller.
Start dagen ud med gratis morgenmad fra Espresso House, inden vi sender marchen afsted mod Brande kl. 8.
Se ruten her
Hvornår: Tirsdag d. 7 august kl. 7.30 til 8 – afgang mod Brande kl. 8
Hvor: På Centertorvet ved Espresso House
Hvem støtter March mod Ensomhed i 2024?
March mod Ensomhed samler penge ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år støtter særligt udvalgte organisationer, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til TUBA – en organisation, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge i alderen 14 til 35 år, der er opvokset i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
Sådan kan du støtte det gode formål
Kom med til et par dage i fællesskabets tegn, hvor vi sammen sætter fokus på ensomhed. Du kan støtte op om kampen mod ensomhed ved at deltage i vores fællesmiddag eller ved at gå med i marchen.